Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkelyaften - Fra rocker til præst

APR
20

Kirkelyaften - Fra rocker til præst


Dato Torsdag d. 20. april 2023, kl. 19:30
Sted Kirkely, Bjergkvarteret 2, 7400 Herning
Pris
30 kr. inkl. kaffe
Kirkelyaften - Fra rocker til præst

I kommer til at høre en hudløs ærlig beretning om en opvækst præget af omsorgssvigt, institution, stofmisbrug og starten på en kriminel løbebane der resulterede i 13 års i fængsel og til sidst medlem af rockergruppen Bandidos. Jeg har været opgivet af alle instanser samt mig selv. Uden for pædagogisk og terapeutisk rækkevidde er den beskrivelse psykiatere og psykologer har givet mig.

Jeg fortæller om de indre kampe jeg havde, hvordan jeg kom længere og længere ud i stofmisbrug og længere ind i det kriminelle miljø.

Det hele blev vendt på hovedet, efter jeg i fængslet åbnede bibelen og begyndte at bede til Gud efter ”bande-exit”-programmet sagde, at jeg var håbløs, og de ikke ville investere tid og penge i mig.

Jeg kom til tro, og det forandrede fuldstændig min måde at se mig selv og andre mennesker på. I kommer til at høre om den lange og hårde kamp det var, at få lært de helt basale ting som at finde ud af mine følelser. Det var lettere sagt end gjort at få stablet et helt nyt liv og identitet op fra bunden.

Martin Bentsen er i dag præst i Herning Oasekirke.