Kirken og dens historie
Haunstrup Kirke er en af de mange kirker, der blev bygget her på egnen som følge af befolkningstilvæksten på de store, nyopdyrkede hedearealer. Haunstrup havde udviklet sig fra at være enkelte spredte gårde til et landsbyfællesskab, hvor man havde frigjort sig fra afhængigheden af Snejbjerg. I begyndelsen af 1900-tallet opstod også ønsket om at få sin egen kirke. Befolkningsgrundlaget var til stede, byggekapitalen rejstes og efter 15 års forarbejde stod den nyopførte bygning ude i lyngen klar til brug.
Kirkegården blev indviet i 1919. Redskabsskuret og tørvehuset er for længst erstattet af graverfaciliteter m.m. Det nuværende kapel blev bygget på parkeringspladsen, så det var nødvendigt at tilkøbe jord vest for kirken til ny parkeringsplads. Herved kom kirken også i besiddelse af Kirkehuset, der bruges som mødelokale bl.a. for børneklubben.
Ved kirken arbejder en fuldtidsansat graver/kirketjener. Der er egen kirkesanger, mens præster og organist deles med Snejbjerg og Studsgård. Menighedsrådet på to fødte medlemmer (præsterne) og fem folkevalgte vælges for fire år ad gangen. Derudover inddrages frivillige i diverse udvalg og afvikling af aktiviteter.
De levende sten, som kirken består af, er en menighed, der fortrinsvis udgøres af beboere i selve Haunstrup Sogn, men også deltagere fra nabosogne søger jævnligt til Haunstrup og er med til at skabe liv i kirken.
I Haunstrup Kirke dyrkes fællesskabet både i og udenfor kirkerummet. Den fælles tro har givet os værdier, som vi bygger på. Den har affødt en kulturel interesse og skabt traditioner, som forbinder os.
Haunstrup Kirke er tegnet af arkitektfirmaet Smidt og Lønborg-Jensen, København. Grundstenen blev lagt 20.9.1918, og kirken stod færdig til indvielse 9.5.1920. Håndværksmestrene var murerne P.Kr. Pedersen og Charles Madsen, Vildbjerg, tømrer Thomsen, Vildbjerg, og maler Poulsen, Vildbjerg.
Bygningen er i klassisk stil, hvidkalket og med rødt tegltag, der blev udskiftet i 1978. Den er traditionelt udformet med kor mod øst, skib med to hvælvinger og et bastant tårn mod vest. Vinduerne er udskiftet i 2012, men stilen med de blyindfattede ruder og den grønne bort er bibeholdt. Kirkeuret blev opsat i 1984, hovedsageligt finansieret ved de midler, der var indsamlet til et menighedshus.
Tårnet får man adgang til via en udvendig indgang i nordsiden og en muret vindeltrappe. På pulpituret over våbenhuset er orgelet placeret. Det blev udskiftet i 1974, til et P. Bruhn & Søn med 6 stemmer. Ved roden af hver af loftshvælvingens fire ribber ses et konsolhoved, der udelukkende tjener et udsmykningsformål. Øverst i tårnet hang fra begyndelsen en klokke fra Højris i Ikast. Nu hænger der to klokker; den ældste og mindste er af stål og støbt til Herning Kirkes indvielse i 1889 og købt til Haunstrup i 1920; den bærer inskriptionen ”Anno Domini MDCCCLXXXIX” og ”GEG. IN BOCHUM”. Den nyeste og største er af malm og blev for en arv støbt til kirkens 75års jubilæum; indskriften lyder: ”STØBT TIL HAUNSTRUP KIRKE ÅR 1995 AF EIJSBOUTS I HOLLAND” og ”I HAUNSTRUP KIRKE JEG FIK MIT VIRKE AT KALDE TIL BØN”. Nederst i tårnet med indgang fra vest er våbenhuset, der blev afkortet i 1967 for at give plads til vindfang, præsteværelse og kirketjenerrum. Gulvet er her som overalt af røde munkesten.
Skibet er indrettet med 14 bænke i hver side; de blev malet i lysere farver i 1956. Der er i kirken knap 200 siddepladser inklusive udtræk og bænke på pulpituret. Gulvet under bænkene blev fornyet i forbindelse med installering af nyt varmeanlæg i 1995. Prædikestolen i det sydøstlige hjørne og det øvrige oprindelige inventar i kirken (i renæssancestil) har stadig de originale farver og er med dekorationer af maleren H. Munk. I det nordøstlige hjørne stod oprindeligt fyret, nu er her løse stole, og et akustisk klaver, der blev indkøbt for legatmidler i 2015. Lysekronerne er støbt hos G. Erstad Pedersen i Viborg. De tilsvarende lampetter på væggene er blevet udskiftet. Præstetavlen er en indsamlingsgave fra sognet ved 50års jubilæet. Også krucifikset er en gave. ’Mathilde af Bergen’, skibsmodellen, der hænger i loftet, er en gave fra venner i Oslo med tilknytning til Haunstrup, skænket 1948.
Koret er hævet 2 trin over skibets gulv. Også her er der hvælvet loft, og de fire ribber er udsmykket ligeledes af maler Munk. Mod syd står præstestolen, der nu kun fungerer som oplagringsplads. Det samme gør degnestolen i nordsiden. Forrest står døbefonten i granit med tovsnoninger, leveret af stenhugger Høyer i Ringkøbing. Det oprindelige dåbsfad, der var en gave fra Herning Museum ved indvielsen, samt dåbskande i kobber blev stjålet. Det nuværende i messing er fremstillet af kirkesølvsmed T. Fredberg i 2007. Fadet har som motiv en roset, Haunstrup-korset, som er kopieret fra freskens øverste punkt i korets hvælving. Samme motiv er brugt på den lilla af de tre messehageler, som kunstneren Elisabeth Hofman fremstillede i 2010, en testamentarisk gave. Alterbilledet, der er en kopi af Carl Blochs ”Bjergprædikenen”, er malet af Ellen Olesen Petersen, Ribe. Alterbordet er pyntet med uldvævet antependium, en bort, der er kniplet af Stinne Clausen, samt to alterstager og en syvarmet lysestage.
Medlemmer af menigheden eller fraflyttede sognebørn har i flere tilfælde samlet ind og i mange tilfælde selv givet gaver til kirken, både til brug og til pynt. Navnene på giverne er udeladt her; kun håndværkere og kunstnere er nævnt ved navn.
Trykte kilder
Kirke og sogn i fortid og nutid. Viborg Stift, 1. bind. A.C. Normans forlag A/S, 1951, pag. 64-69 (K. Gjesing-Pedersen)
Snejbjerg Studsgaard Haunstrup sogne. Snejbjerg Sparekasses Legat, 1979, pag. 40-50 (Niels Feldborg)
Haunstrup En landsby vokser op på heden. Haunstrup lokalhistoriske Museum, 1997, pag. 262-316 (Jens Kristian Kjelgaard Lings)