Kirken og dens historie
Tag med tidligere menighedsrådsformand Gert Schwartz-Lausten på en vandring omkring og i Snejbjerg Kirke. Her fortæller Gert om nogle af kendetegn den ældgamle kirke har om de elementer der blev tilføjet da kirken blev renoveret i 2011.
Folder kan hentes her i pdf format
SNEJBJERG KIRKE
Som mange af egnens kirker er Snejbjerg Kirke en gammel bygning. Dens ældste dele finder man således i kor og kirkeskib. Begge er opført i romansk byggestil – sandsynligvis engang omkring år 1200 – i smukt tilhugne og mange steder store kvadersten. Oprindeligt har kirkeskibet været kortere, men et nøjere eftersyn afslører, at det (i den romanske periode?) er blevet forlænget mod vest, og dermed har fået sin nuværende karakter af storhed. Senere slægtled byggede videre på kirken, så den på et tidspunkt har imponeret med tårn i vest, våbenhuse i skibets nord- og sydside og sakristi (opbevaringsrum) på nordside af kor.
Til skiftende tider og under skiftende ejere har kirken siden gennemgået mange ændringer i form af nedrivninger og ombygninger. Således blev det sydlige våbenhus nedbrudt i 1700-tallet, og sakristiet forsvandt omkring år 1818 efter i en periode at have fungeret som gravkapel for tidligere ejere af kirken. I dag fremstår Snejbjerg kirke med stærkt ombygget sengotisk tårn og et enligt sengotisk våbenhus i nord. Men ude og inde fortæller detaljer en århundreder lang og delvis ukendt historie om tider og mennesker.
Efterfølgende giver eksempler herpå:
ALTERTAVLEN er et rigt renæssance-snitværk fra begyndelsen af 1600tallet.
I det tredelte hovedfelt er i 1933 indsat malerier af J. Th. Skovgaard forestillende Jesus på korset mellem røverne. Herover ses to gamle fremstillinger: Moses med løvens tavler og Kristi himmelfart. Alterstagerne i sen-gotisk udformning stammer antageligt fra 1500tallet
DØRPARTI med fladbuedør i korets nordvæg. Oprindelig adgangsdør til sakristi og senere gravkapel (nedrevet omkring 1818). Dørpartiet blev genåbnet i 1970erne og fungerer som ekstra adgangsdør til det fri.
DØBEFONTEN er antagelig lige så gammel som kirken (romanske periode). Udsmykningen er vandret tovstave og lodret kannelurer eller stave. Den særprægede sokkel med 4 mandshoveder er yngre.
Messingdåbsfadet fra 1600tallet er af nederlandsk oprindelse og har som motiv Adam, Eva og slangen ved kundskabens træ.
Messingsdåbsfadet blev grundet slitage skiftet ud i juni 2012.
Det gamle dåbsfad har stadig sin plads i kirken, det hænger på væggen i dåbsværelset.
DÅBSFADET i glas fra 2012 er håndfremstillet af Iren Schlenzig. Hun beskriver i Kirkebladet 2012 fadet således:
"Luft, vand, ild og vand - de fire elementer holdt sammen af livets træ er motivet.
De tolv apostle er symboliseret i de 12 guldstjerner.
De tre stiliserede drueklaser er taget med fra det gamle dåbsfad, hvor druerne findes hele vejen rundt i kanten af fadet. De farvede glasstykker blander sig ind over farveområderne, hvor man kan tænke på folkeslagene, der drager ud i verden - vi er jo en broget flok.
Stammen til livets træ symboliserer samtidig korset.
Og så må man tolke og lægge det i fadet, som man har lyst til."
RENÆSSANCE-PRÆDIKESTOLEN er fra begyndelsen af 1600ta1let og stammer fra den samme mester, som har stået for altertavlen.
De fire hovedfelter viser (fra trappe mod vindue):
1 Den ophøjede slange i ørkenen. 2 Den lidende Kristus på korset. 3 Den opstandne Kristus. 4 Himmelfarten, her billedligt udtrykt ved Jesu fødder oppe i skyerne.
Under hovedfelterne ses de fire skrivende evangelister med symboler: 1 Matthæus med engel. 2 Markus med løve. 3 Lukas med okse. 4 Johannes med ørn.
RENÆSSANCE-EPITAFIUM (mindetavle) fra beg. af 1600tallet for en af kirkens ejere (Rudolf de Linde til Møltrup). Billedmotivet er Jacobs drøm. Teksten herunder er fra 1. mos. bog: »Hvor forskrækkeligt er denne sted, her er ej andet end Guds huus, og her er himlens port«.
NICHE I NORDMUR Iflg. traditionen skulle her i katolsk tid have stået et helgenbillede. Nichens funktion er dog uvis. Mest nærliggende er, at den har været del af indgang/ adgang til nedrevet pulpitur (»Herskabs-balkon«).
TILMUREDE SYDDØR Dørens tympagnon (overligger) er udsmykket med græsk kors og afkantet med tovstave, en dekoration, der går igen andre steder i kirken.
Billedstenen med romansk mandshoved blev opsat, da døren blev tilmuret i 1916. Samtidigt blev indgangen til kirken henlagt til tårnet.
»PEST-STENEN« fra Skibets Sydmur (vest). Indhugget i stenen står:
»ANNO 1602 DØDE AF SNEB.SOGEN 209 MENNESKER AF PEST :AP:S«
De afdøde skulle efter overleveringen være blevet begravet i en »pesthøj« på kirkegården. Omtalte høj blev slettet i slutningen af 1800tallet.
I KIRKEMURENS kvadre finder man dekorative varianter fra stenhuggerens hånd. »Bule-stenen« på skibets sydmur (vest) har lokalt været tydet som afbildning af brød eller pestbyld. En lignende, men mindre bulesten findes i skibets nordmur.
BILLEDSTEN med skægget mandshoved fra korets sydmur.
En anden lignende, men stærkt nedslidt billedsten findes midt i den tilmurede syddør.
Her er nogle større billeder
