Et barns fødsel anmeldes af jordemoderen.
I de tilfælde, hvor en fødsel sker uden medvirken af en jordemoder, skal forældrene anmelde fødslen. Du kan anmelde dit barns fødsel via blanketten “Fødselsanmeldelse” senest 14 dage efter fødslen.
Erklæring om faderskab – Omsorgs- og ansvarserklæring
I kan som ugifte forældre erklære, at I ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn med en Omsorgs- og ansvarserklæring. Dette kan I gøre på borger.dk
Angiver I faderskabet de første 14 dage efter fødslen, er det mors bopælssogn, der behandler sagen.
Angiver I faderskabet før fødslen eller senere end de første 14 dage efter fødslen, er det Statsforvaltningen, der behandler sagen.