Pilgrimsvandring

af Mona Kjær Nielsen

Polarforsker Erling Kagge siger, at uanset hvad formålet, stedet eller den følelsesmæssig stemning er, så giver det at vandre mennesket en følelse af frihed, fordi man kommer ned i tempo og man får et frirum fra andres meninger og forventninger. Det giver en indre stilhed og så får man mere tid, ikke matematisk, men mentalt.

Sundhedsforsker og professor Bente Klarlund Pedersen nævner i ”Gå-bogen”, at vi ved at gå, lever længere, hukommelsen bliver styrket, blodtrykket falder, vi bliver ikke syg lige så ofte og vi nedsætter risikoen for 35 sygdomme, dvs. det at gå har en beskyttende effekt mod sygdomme.

Men hvad sker der når vi går i naturen? Den franske professor i filosofi Frédéric Gros skriver i ”Gå”, at når man sætter den ene fod foran den anden og fortsætter på den måde så trækkes tiden og rummet gøres dybere – det er langsommelighed. Der er mange ting i livet, der handler om at skynde sig. Vi sætter farten op og vi går glip af en hel masse – især detaljerne. Men netop vandringens langsommelighed gør, at man erfarer detaljerne i naturen som; dufte, farver, skyer, vind, vejr og intensiteten i himlens lys og landskabernes pragt. Sanserne bliver bragt i spil. Og da kan en af vandringens hemmeligheder opstå, at man bliver indfældet i landskabet, hvilket er en fortrolighed med naturen som bundfælder sig i vores krop.

Vandring og naturens betydning for tanke og ånd
I 2014 viste et forsøg på Stanford University, at kreativiteten øgedes med op til 60 procent hos folk, der havde gået i femten minutter, sammenlignet med folk, der havde siddet ned i et tilsvarende tidrum.

Ligeledes har naturen betydning for tanken, bl.a. åbner den op for længslen i mennesket, hvorved det rækker ud og nye tanker opstår og når mennesket bliver indfældet i naturen, husker man med kroppen.

Vandring og natur arbejder fint sammen med den indre vandring, hvor der er plads til følelser, erindringer, refleksioner og bøn. Pedersen gør opmærksom på, at når man går og ikke har andet mål end at lade sjælen hvile og tankerne vandre åbner det op for ånden, således at det er muligt at erfare en fred og nærhed til Guds skaberværk. Hun siger: ”Vi skal turde gå for at frigøre ånden og møde os selv”. Det er altså ved at gå uden et bestemt formål, at kreativiteten stimuleres og der åbnes op for ånden.