Kirken og dens historie

Studsgård Kirke er tegnet af arkitekterne Carl Martin Smidt og Harald Lønborg-Jensen fra København. Arbejdet blev ledet af arkitekt J. K. Jepsen, og bygmestrene var murermester H. C. Hansen fra Kibæk og tømrermester Morten Andersen fra Vildbjerg.

Grundstenen blev lagt 6. december 1918, og kirken blev indviet 12. december 1920.

Selve forarbejdet begyndte allerede i 1905, da nogle borgere i Studsgård og Volsgård ønskede at få deres egen kirke. Nogle havde op til 10 km til kirken i Snejbjerg, og i begyndelsen af 1900-tallet havde Studsgård en befolkningstilvækst, som sammen med en generel vækkelse skabte behovet for en ny kirke.

Borgerne nedsatte i 1905 et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for at få en kirke, men fik afslag fra Kultusministeriet. I 1911 begyndte et nyt udvalg at arbejde for sagen, som gjaldt både en kirke i Studsgård og i Haunstrup.

1. Verdenskrig kom i vejen, men endelig i finansåret 1917-1918 bevilgede regeringen 50.000 kr. til byggeriet af de to kirker. Studsgård fik 50.000 kr. og besked om at indsamle yderligere 20.000 kr. Borgerne indsamlede 21.000 kr. Grunden til kirken blev skænket af gårdejer Jens Vestergaard Jepsen og hans hustru Addia, som dengang ejede gården over for kirken.

Under og efter krigen steg priserne på materialer, og byggeriet endte med at koste 108.000 kr., og sognet modtog derfor en efterbevilling fra staten.

Kirkebygningen er stærkt inspireret af de klassiske landsbykirker med hvidkalkede mure og rødt tegltag. Kirken er bygget i en blanding af gotisk og romansk stil med skib, kor, tårn og våbenhus. Skibet er enkelt og har fladt loft med træbjælker.

Kirken blev første gang restaureret 1967-1968 under ledelse af arkitekt m.a.a. Søren Jensen fra Herning. Ved samme lejlighed blev kapellet opført. Det var tegnet af arkitekt Finn Gaardboe.

I 1995 blev kirken repareret og kalket pga. fugtproblemer i muren, og altertavlen blev repareret.

Tårnet er højt og slankt med sadeltag med blændede, gotiske tvillingbuer i gavlen. Tvillingbuerne symboliserer Jesu dobbelte natur som guddommelig og menneskelig.

Fra tårnets sydside er der indgang til kirken, og en trappe fører op til orgelpulpituret. Orglet er fra 1970 og bygget af Jydsk Orgelbyggeri i Århus. Det har seks stemmer.

Kirkeklokken hænger i tårnet. I 2008 fik Studsgård Kirke installeret automatisk klokkeringning.

Skibet har bjælkeloft og gulv af røde munkesten. Ruderne er blyindfattede, og korbuen er udført i groft tilhuggede granitkvadre.

Der er 17 bænkerækker på hver side. Præstestolen og prædikestolen er udført i barokstil og blev oprindeligt dekoreret af Harald Munk.

I 2004 blev prædikestolens felter udsmykket på ny af kunstneren Else Husted-Kjær ved Nissum Fjord. I opgangen til prædikestolen ses nedefra to motiver fra Det Gamle Testamente: Regnbuen efter syndfloden og Babelstårnet, der vælter. Selve prædikestolen er udsmykket med fire motiver fra Det Nye Testamente: Jesus velsigner de små børn; Maria og Martha taler om at lytte, selv om de har travlt med hverdagens gøremål; Jesus taler til folkeskaren fra en båd og til sidst indstiftelsen af Nadveren. Farverne er inspireret af alterbilledets nuancer.

Døbefonten er udført i romansk stil af billedhugger Numelin fra Viborg. Langs kanten er der rebsnoninger, som i ældre tid symboliserede rebet om livet på munkene. Rebet bandt dem til at tjene Kristus.

Dåbsfadet er af messing og er inspireret af et sydtysk fad fra 1575. Fadet er prydet med Madonna med Jesusbarnet i midten. Langs kanten veksler våbenskjold med Livets Træ og springende hjorte. I kristen symbolik er kronhjorten et symbol på guddommelig stræben og gudfrygtighed og ofte afbilledet sammen med Livets Træ. Dåbskanden er af kobber.

Præstetavlen er fra 2010.

Koret

Alteret er udført i barokstil af Harald Munk. Øverst er udhugget et solgissel med bogstaverne IHS, som står for Iesus Hominum Salvator, der betyder ”Jesus, menneskenes frelser”. Andre tolkninger af IHS er In Hoc Signo Vinces, som betyder ”Ved dette tegn [korset] skal du sejre”.

Alterbilledet er malet af Ellen Olesen Petersen fra Ribe og er en kopi af Joakim Skovgaards maleri ”Den gode hyrde”.

Antependiet er fra 2005 og er fileret af Emma Krarup Jensen fra Haunstrup. De bærende symboler er stjerner, som står for det guddommelige, og centralt i alterdugen er korset, ankeret og hjertet som symboler for troen, håbet, og kærligheden.

Præster ved Studsgård Kirke

1923-1929 C. Nørsøller-Jensen

1929-1938 R. Hørning Knudsen

1939-1946 C. O. Tscherning Møller

1946-1963 Knud Gjesing

1964-1969 Gerhard Johs. Pedersen

1969-1979 A. Gregers Kombak

1980-1985 Aksel Helvig

1985-2009 Inga Søndergaard

2009- Mona Kjær Nielsen

2013- Jens Chr. Hasager Kirk

Kilder

Bidrag til Hammerum Herreds menigheds- og præstehistorie. København, 1962 (Paul Nedergaard).

Kirke og sogn i fortid og nutid. Viborg Stift, 1. bind. A.C. Normans forlag A/S, 1951, pag. 64-69 (K. Gjesing-Pedersen).

Snejbjerg Studsgaard Haunstrup sogne. Snejbjerg Sparekasses Legat, 1979, pag. 40-50 (Niels Feldborg).

Den lille guide til Studsgård kirkegård, 2016 (Charlotte Lindhardt).

Studsgård Kirkes arkiv.